søndag den 28. oktober 2012

Det forsømte forår (Jacob)


Boganmeldelse

 

 

Titlen på romanen: Det forsømte forår.

Forfatter: Hans Scherfig.

Andre bøger af Hans Scherfig: Den forsvundne fuldmægtig, Idealister og Frydenholm.

Forlag: Gyldendal.

 

Fakta om Det forsømte forår: Det forsømte forår blev udgivet i 1940 som Hans Scherfigs tredje roman. Selve bogen er på 178 sider, og er en enkel og overkommelig roman, som er let at læse. Men der er tidspunkter, i romanen hvor man hører nogle gamle udtryk, men man kan heller ikke forvente andet, da bogen er over 70 år gammel. Man kan godt kalde Det forsømte forår for en satirisk roman idet den latterliggøre den tids lærere på en humoristisk måde.
Jeg tror at grunden til at romanen har fået titlen Det forsømte forår, er på grund af at foråret symboliserer ungdommen, og det forsømte henviser til at drengene i romanen får frataget deres ungdom.

 

Handling:

Bogen Det forsømte forår handler om, hvordan det var at gå i skole omkring 1910-1920 og beskriver nogle mænd, som engang gik i klasse sammen. Alle disse mænd skal til 25 års jubilæum, da det er 25 år siden, de er gået ud af skolen. Til dette jubilæum kommer man på en måde tilbage i tiden, hvor man hører om en masse historier om dem og alle deres lærere fra skoletiden. En ting man lægger meget mærke til i romanen er deres lærere. Alle deres lærere er forfærdelige og rigtig onde. Man hører bl.a. i romanen om de fire drenge Rold, Hernild, Mogensen og Amsted, som laver deres egen hemmelige klub ”den sorte hånd” og om alle klubbens handlinger.   

Bogen starter som en kriminalhistorie, hvor man hører om drengenes latinlærer C. Blomme og om hans død. Han døde ikke på en normal måde, da han blev forgiftet med et maltbolche. Bogen er på en måde bygget op omkring denne begivenhed.

 

Min bedømmelse af bogen

Jeg synes at bogen Det forsømte forår, er en god og gribende roman, som jeg godt kan anbefale andre at læse, men jeg synes også at bogen kan være lidt langtrukken en gang i mellem. Hvis der var noget der hed stjerner, ville jeg give bogen 3 ud af 5 stjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar